Thoughts about coffee

Nu kan du drikke fem kopper kaffe dagligt med god samvittighed

10 november , 2017 - af Rune - Kategori: Andet, Produkttest, Sagt om kaffe, Sundhed - Tags:

pexels-photo-302899
Der er godt nyt for kaffeelskere verden over. Et forskerhold har endegyldigt punkteret myten om, at kaffe skulle været usundt for helbredet. Helt op til fem kopper kaffe om dagen har udelukkende en sund effekt på din krop og dit samlede helbred, slår den nye forskning fast.

Kaffenyhederne er godt nyt for mennesker over hele verden, der har svært ved at komme igennem dagen uden at drikke mindst et par kopper kaffe. Det er dog især godt nyt for professionelle gamere som Jang Jae-Ho, Jonathan Wendel og Daniel Negreanu, der skal koncentrere sig i turneringer i mange timer i træk, og derfor har brug for at stimulere sig med koffein for at holde sig skarpe. Det ser nu ud til, at de forsat kan få gavn af kaffen uden også at få dårlig samvittighed. Det har de i hvert fald forskningens ord for.

Kaffe forlænger livet. Det slår forskerne fast, og hvis du indtager kaffe dagligt, så kan du tilmed aktivt bekæmpe lidelser som hjertekarsygdomme, diabetes og kræft. Også type 2-diabetes, Parkinsons og blodpropper er på listen over sygdomme, som du kan forebygge ved at sørge for at opretholde dit daglige indtag af kaffe.

Det er to nye og helt uafhængige studier, som påviser, at personer, som drikker kaffe, har større sandsynlighed for at leve længere – ihvertfald sammenlignet med personer som slet ikke nyder den varme drik. De to studier undersøgte til sammen 700.000 menneskers adfærd, og konklusionen lød entydigt, at du uanset etnicitet bør sørge for at drikke din daglige kop kaffe, hvis du vel at mærke ønsker at forlænge din levetid. Forskerne kunne spore en helt overordnet tendens, der fastslår, at kaffedrikkere lever betydeligt længere tid, end afholderne gør.

Det ene studie er ledt af et amerikansk forskerhold, der har undersøgt 185.855 amerikaneres forbrug af kaffe over en 16-årig periode. I perioden viste det sig, at de amerikanere, der drak mere end to kopper kaffe dagligt, havde 18 procent lavere risiko for at dø, når man sammenlignede gruppen med ikke-kaffedrikkere.

Men nyheden er ikke helt ny. Allerede tilbage i år 2012 kunne Vidensråd for Forebyggelse nemlig offentliggøre et europæisk studie, der redegjorde for alle de gavnlige effekter, man kan associere med at drikke kaffe. Undersøgelsen fra 2012 redegjorde dog primært for europæernes adfærd, og dermed var konklusionen på denne undersøgelse, at kaffe var sundt for denne gruppe. Det ser dog nu ud til, at alle mennesker kan drikke løs af kaffe – uanset hvor på kloden de bor og stammer fra.

Det overraskende ved den nye undersøgelse er, at de sundhedsfremmendeeffekter af kaffe kan spores i personer, som drikker helt op til fem kopper om dagen. Den rapport, der indledte med at blåstemple kaffe som noget positivt tilbage i 2012, kunne nemlig kun påvise en sundhedseffekt ved tre til fire kopper kaffe dagligt. Vi kan altså høvle endnu mere kaffe ind uden at bekymre os om, at det skulle være usundt.

Dette er særlig godt nyt for os danskere. Vi er nemlig den fjerdestørste kaffedrikkerende nation på verdensplan, og den rekord kan vi altså sagtens holde fast i. Vi skal bare undgå at ikke drikke mere end fem kopper om dagen. Så næste gang du får at vide, at du drikker for meget kaffe, kan du med god samvittighed forklare, at du blot er ved at forebygge potentielle sygdomme.

Tilbage

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.