Thoughts about coffee

Trøffel kaffe

30 juli , 2012 - af Rune - Kategori: Bønner - Tags: ,

Nogen der kender til de belgiske chokoladetrøffler? Hvis man gør så leder de tankerne hen på noget af verdens bedste chokolade.
[singlepic id=893 w=320 h=240 float=center]

Godiviva Chocalatier har blandet disse 2 ting sammen til en kaffeblanding.

Kaffen er pakket i en gylden pose, dog uden luftvejsventil. Når man åbner denne kaffe kommer der en mild krydret chokolade duft, som vælter op i hovedet på en.
Duften bliver hængende længe i luften.

Jeg har lavet kaffen på stempelkande, og i det øjeblik jeg hældte vand over begyndte chokolade kaffeduften, at brede sig i hele køkkenet.
Min kone kom ind fra det andet rum og kunne med det samme dufte chokoladen.
Efter 5 min, var kaffe færdig, og stemplet kunne trykkes ned.

Det første kop trøffel kaffe blev hældt op, og jeg havde glædet mig til, at smage trøffel og kaffe i samme kop.

Men men men… Kaffen var dog blevet alt for sød ved at blande chokoladetrøffler i kaffen.
Jeg kunne slet ikke smage selve kaffen neden under, det er lidt hvis ikke meget træls for en kaffenørd som mig.

Så det her med, at kop kaffe med smag, er ikke noget der vækker min interesse, men hvis der sidder nogen der ude, som mener de har smagt eller har et produkt som lever op til mine krav. Så hører jeg gerne fra dem:)

Har i smagt kaffe med smag?

Tilbage