Thoughts about coffee

Vil I smage en Luwak?

06 maj , 2012 - af Rune - Kategori: Produkttest - Tags: , ,

[singlepic id=846 w=320 h=240 float=center]

Jeg har fået 3 pakker Luwak kaffe tilsendt af Luwak Koffie, fra Indonesien. Jeg havde glædet mig rigtig meget til, at smage denne Luwak-for anden gang, læs om min første oplevelse med Luwak.
Hvis I har lyst til, at vinde en af disse 2 pakker (har selv testet den ene), der er flg. pakker tilbage en Mandheling og en Gayo.

Husk på at hvis I vinder kan I smage noget af verdens dyreste kaffe.

For at vinde skal I trykke godt om på min Facebook side, og smide en kommentar til dette indlæg.
I kan opnå endnu flere lodder i konkurrencen hvis jeres venner trykker godt om på FB, skriv hvor mange af jeres venner der trykker godt i jeres kommentar.

Konkurrencen løber frem til lørdag 12.05 kl. 18.00

Først lidt info omkring Luwak

Historien starter tilbage i det 18 århundrede, da Sumatra og Java var hollandske kolonier.
Hollænderne forbød nemlig de lokale indbyggere, at plukke bær fra træerne, herunder kaffebær.
Dermed kunne de lokale ikke lave den kaffe, som de havde hørt så meget godt om (kaffen blev også indført af Hollænderne).
De lokale finder hurtigt ud af, at afføringen fra deres egen Civet kat, indeholder ufordøjede  kaffebær, som de kunne vaske og forarbejde, og dermed lave kaffe, uden at plukke bærrene. Hollænderne blev så optaget af denne måde, at lave kaffe på, at de stille og roligt overtog denne metode, de satte det mere i system. Hollænderne synes at kaffe fra Civet katten bedre kendt som Luwak kaffe, udstrålede luksus, fordi det at drikke noget naturen selv havde fordøjet, var ren og skær luksus.

Test af Peaberry Luwak

Jeg har selv smagt den der hedder Peaberry Luwak Koffie.

[singlepic id=848 w=150 h=113 float=] [singlepic id=847 w=150 h=113 float=]

Kaffen dufter af mørk ristet kaffe, efter min smag alt for mørk.

Når den er brygget, i en Aeropress, dufter den af en omgang mørk chokolade, med undertoner af noget citrus.
Det er ikke en duft som leder tankerne hen på det, som disse bønner har været igennem. – Det er kun ens egen hjerne der kan snyde en her.

Kaffen smager af chokolade, som er ristet lidt for hårdt, dog er der nogle gode undertoner af noget friskhed. Men disse undertoner forsvinder hurtigt igen.
Det er en lidt flad og alt for mørk kaffe til mine smagsløg.

[singlepic id=849 w=320 h=240 float=center]

Men jeg har også brygget den, som espresso, her kommer der en rigtig god crema i toppen, stærke smagsnuancer af mørke kaffe noter. Dog synes jeg igen, at den er alt for mørkristet, det er som om risteriet er alt for opsatte på, at skjule noget, eller også kan kaffen ikke bære, at blive riste lysere, så der komme flere noter frem.

De stærke kaffe noter skinner godt igennem, den er sikker god i en cappu.

Jeg må sige, at det ikke er kaffesmagen der er interresant, nej, det er tanken omkring, at den kaffe der er i koppen har været igennem et fordøjelses system på en Civet kat.
Det er lidt show off, at servere denne kaffe, men nu har I muligheden for, at vinde 45 g. af denne dyre og meget specielle og hypede kaffe.
Så I kan imponere jeres gæster næste gang de kommer forbi

Tilbage

16 kommentarer