Thoughts about coffee

Espresso fra Coffee Collective

02 maj , 2012 - af Rune - Kategori: Espresso, Produkttest - Tags: , ,

Den anden kaffe jer har fået fra kaffeposten denne mdr. er en espresso fra Coffee Collective, som er et blend af følgende bønner Santa Allina, Brasilien, Daterra Sweet Collection, Brasilien og Finca Vista Hermosa.

Jeg har tidligere smagt 2 af 3 af disse bønner begge ristet af Coffee Collective, det var gode ristninger, som alle lagde sig i midterfeltet.

Den sidste bønne Santa Allina kender jeg ikke.

Når man åbner posen er duften af friskplukkede solbær udpræget, jeg forlod lige køkkenet 1 min, da jeg kom tilbage hang duften af kaffe blandet med Solbær stadigvæk i luften, utrolig charmerende og indbydende for en kaffe.

Espressoen er blød og lækker, god crema i toppen.

Breaket:

Lidt sirup agtig duft når man breaker.

Cupping:

Dette blend, er præget af hasselnødder tonet med lidt marcipan. I toppen af smagen er der en smag/nuance som jeg ikke kan definere. Umiddelbart hælder jeg til noget mælkechokolade/nutella.

Blenden har en god bitterhed krydret med en dejlig sødme.

Kaffen er lidt tynd i starten efterhånden under cuppingen bliver blenden rund og dejlig.

Jeg vil give dette blend 4 ud af 5 bønner, se  Cuppingskema

Tilbage

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.