Thoughts about coffee

Dadelcappuccino

19 marts , 2011 - af Rune - Kategori: Opskrifter - Tags: ,

Efter, at have læst denne opskrift på dadelpuré, fik jeg ideen til hvad med en dadel cappuccino, altså en cappuccino sødet med dadelpuré. Jeg synes det er spændende, at eksperimenter med kaffe alternative ingredienser.

Først opskriften på dadelpuréen af levsundtnu, en dejlig opskrift.

Ingredienser:

  • ½ pose dadler
  • 2 vaniljestænger, disse vaniljestæner fået til afprøvning af Traktement. Tak
  • Vand

Først tages stenen ud af dadlerne, smid de udstenede dadler op i en gryde og tildæk med vand, så det næsten dækker dadlerne. Flæk vaniljestangen og tag kornene ud, og tilsæt det til dadlerne i gryden. Sæt det hele over til kogning, og kog dadlerne til de er bløde uden låg.

Desto længere tid du lader dadlerne koge ind jo mere koncentreret sødme opnår du, lad det hele køle af, og blend det derefter til en blød daddelpuré. Hæld det på et opbevaringsglas, det kan holde sig i køleskabet i 1-2 uger.

Nu har du daddelpuréen til, at søde din cappuccino. Hæld bland mælken og daddelpuréen sammen inden du skummer den på din mælkeskummer. Dermed er det mælken der opnår sødme og giver dette til din cappuccino.
Først laves en espresso, skum der efter mælken som er blandet op med daddelpuré. Hæld derefter mælken over espressoen. Hvis du vil kan du nu lave latté art:-)

Man kan også søde sin espresso med denne dadelpuré, det giver en dejlig frugtig sødme i espressoen. Virkelig lækker!

Velbekomme

Tilbage

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.