Thoughts about coffee

Produkt test: ZOÉGAS Prezzini

27 januar , 2011 - af Rune - Kategori: Produkttest - Tags: ,

[singlepic id=164 w=320 h=240 float=right]Jeg har tidligere anmeldt ZOÉGAS ESPEZIALE, som scorede 4½ ud af 5 bønner i kategorien filterkaffe.
Jeg mangler, at anmelde ZOÉGAS Prezzini & Imprezión, som jeg også fik tilsendt af Dreyer & Kvetny.
Jeg vil vente med Imprezión, fordi jeg har meget kaffe åben lige pt. men jeg synes denne Prezzini lyder spændende. Det er en kaffe lavet til stempelkande, men idet, at de skriver sådan. Så bliver forventningerne højere. Fordi nu bevæger de sig ind på et område med rigtig rigtig god kaffe.

Jeg har valgt, at bruge den mest gængse måde, at brygge stempel kande på læs her.

[singlepic id=165 w=160 h=120 float=right] ZOÉGAS Prezzini, er en mørkristet kaffe fra Sydamerika og Kenya, grovmalet. Den kommer i en flot indpakning, vaccumpakket, og med et fint lille symbol på forrest, som viser at det er stempelkande.

Når man åbner for den vaccumpakkede pose, så kan man godt dufte, at den er mørkristet, der kommer en duft der pirrer næsen, hvis man normalt drikker BKI i sin stempelkande, så virker denne her kaffe lidt mere frisk i det. Men hvis man derimod normalt drikker den frisk ristede kaffe fra det lokale kaffehus, så er denne ZOÉGAS Prezzini, lidt mere slatten i det.

Da uret ringede og kaffen havde trukket de 4 min, den skal og jeg hældte den første kop op, savnede jeg lidt den dejlige kaffe aroma, når man dufter til koppen. Her er ZOÉGAS Prezzini, lidt flad i det.
Selve smagen er rund og behagelig, lav syrlighed meget let krop med mild eftersmag. I starten kan man smage ristningen yderst på tungen, men dette forsvinder stille og roligt! Der er lette noter af chokolade ikke meget.
Problemet er, at når man ved der findes vidunderlige kaffer frisk kværnet til stempel, så falder denne kaffe lidt til jorden. Det er en habil kaffe til arbejde, jeg kunne godt forstille mig, at drikke denne kaffe på arbejde, hvor man drikker mange kopper kaffe om dagen. Men ikke, som den primære kaffe når jeg skal hygge mig hjemme. Den udfordrer ikke nok i smagen, den er lidt for mild og blød i det.
Men som konkurrent til BKI, Gevalia og hvad de ellers hedder, ligger ZOÉGAS Prezzini i toppen.

Men jeg vil give den 2 ud af 5 bønner, fordi den er oppe  imod andre lækre kaffer! Den bevæger sig ind på et territorium som er besat af nogle tunge drenge.

Læs ZOÉGAS, ZOGAS Folder

Hvis nogen får lyst til, at smage ZOÉGAS kaffe, så sælges de i Irma og udvalgte Kvickly, Superbrugsen, Bilka og Føtex. Vejledende udsalgspris for 500 gram er 54,95 kr.

Tilbage

2 kommentarer


  1. jan 27, 2011
    12:01 pm

    Newyorkerbyheart

    spændende at læse din mening om det, jeg kan godt se at jeg stadig er kaffe-novice. Alt det du har fundet, har jeg ikke fundet, men er den kommet frem til at den ikke er så fyldig i smagen ;-)

    Hvilken en er efter din mening den bedste kaffe til stempelkande?

    Jeg må ind og se hvordan den helt rigtige måde er at brygge på…

    Mange hilsner
    Birthe

    • Rune
      jan 29, 2011
      12:21 pm

      Rune

      Hej,
      Personligt synes jeg det er Peru Coinca, eller her.
      Det er en rigtig spændende kop kaffe, som jeg synes er rigtig lækker, om det er den bedste det ved jeg ikke. Men det er i mine øjne en god kop kaffe!

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.