Thoughts about coffee

Koffein fri – El Salvador

19 januar , 2011 - af Rune - Kategori: Cupping - Tags: , , ,

Jeg har tidligere lavet et indlæg omkring hvordan man laver koffeinfri kaffe, og så er der sikkert mange der tænker hvordan smager koffeinfri kaffe?
Jeg har derfor her til morgen cuppet en kop koffeinfri kaffe fra El Salvador.

Når man  breaker denne kop så kommer der en snært af hasselnød frem, men det er lidt svært at bedømme, men jeg vurderer det til hasselnød, men der er nogle tydelige noter af karamel når man breaker.
Selve smagen er rigtig blød, svag krop næsten ingen syrlighed ikke meget smag af kaffe (som man kender fra så mange andre sydamerikanske kaffer), der er en let smag af karamel.
Men når den bliver kold, kommer  denne lette smag af karamel mere til udtryk, dog stadigvæk uden smagen af kaffe.

Denne kaffe egner sig godt til folk, som ikke vil drikke koffein om aftenen og, som ikke kan lide smagen af kaffe. Det er en kaffe langt under middel.
Efter min smag lever den ikke op til det jeg forventede, jeg tror ikke det skyldes, at den er koffeinfri, eller måske gør det hvem ved? Men jeg vil kun give den 2 ud 5 bønner. Fordi den mangler krop, syrlighed og kompleksitet.

Tilbage

4 kommentarer