Thoughts about coffee

Produkt test: ZOÉGAS ESPEZIALE

17 januar , 2011 - af Rune - Kategori: Filterkaffe, Produkttest - Tags: ,

[singlepic id=133 w=320 h=240 float=right]Jeg har fået tilsendt 3 pakker af Nestles nye kaffer, ZOÉGAS ESPEZIALE, IMPREZIÒN & PREZZINI.

Jeg har valgt, at dele anmeldelsen op over flere anmeldelser, dette skyldes, at jeg ikke kan drikke 1½ kg kaffe på en uge, fordi åbnede jeg alle 3 pakker på en gang vil kafferne blive dårlige derfor denne opdeling. ZOÉGAS skriver også, at det er vigtigt opbevare kaffe rigtig, hvilket er dejligt! – Vil I have nogle tips til dette så læs her.

Jeg startede med, at prøvesmage ZOÉGAS Espeziale. Selve indpakningen er til UG med kryds og slange, den kommer i god indpakning, vakuumpakket og flot pyntet med ZOÉGAS’  logo og tekst i stor skrift henover pakken, ikke til, at tage fejl af når man skal vælge i butikken.

ZOÉGAS, anbefaler at denne kaffe drikkes, som filterkaffe. Derfor lavede jeg den selvfølgelig, som filterkaffe, efter ZOÉGAS’ anbefalinger og uden mælk. Den har en dejlig frisk aroma, man kan godt dufte at den er mørkristet, men dette skader ikke, da det er den mørkristede kaffe de fleste danskere kan lide.
Farven på kaffen er, som den skal være dejlig mørk og dragende.

Smagen er kompleks, der er nogle nøddenoter i kaffen, som kommer frem når man smager, i starten er dette dog overdøvet,  kaffen er mørkristet, til sidst er der et lille touch af chokolade. Nøddenoterne kommer helt tydelig frem, når kaffen bliver lidt køligere. Smagen hænger i munden et stykke tid, efter man har drukket kaffen, hvilket jeg synes er dejligt.

En meget bedre filterkaffe end alle de andre kaffer, som den kæmper imod i denne filter kategori.

Som filterkaffe er det en af de bedre, filterkaffer jeg har smagt! Det er tydeligt, at ZOÉGAS, har prøvet at ramme en ny og forbedret smag indenfor filterkaffe, og det er lykkedes for dem!

Jeg vil give denne filterkaffe 4 ½ ud af 5 bønner i kategorien filterkaffe, den sidste halve bønne, er for, at ZOÉGAS har ny tænkt filterkaffe, og de har formået at ramme en ny og forbedret smag.

Jeg vil i løbet af de næste par uger komme men anmeldelser af de 2 andre varianter ZOÉGAS IMPREZIÒn & PREZZINI på bloggen. Læs ZOÉGAS, ZOGAS Folder

ZOÉGAS kaffe sælges i Irma fra 3. januar 2011 og fra 11. januar i udvalgte, Kvickly, Superbrugsen, Bilka og Føtex. Vejledende udsalgspris for 500 gram er 54,95 kr.

Tilbage

2 kommentarer